Udvikling af e-learning-kurserne

Processen

Udviklingen af et e-learning-kursus er for mange en lidt ukendt og måske uoverskuelig opgave.
Vores forretningsmodel bygger på, at vi tager jer i hånden gennem processen, og vi slipper jer først, når I er tilfredse og kørende. Dette procesarbejde er indeholdt i vores priser.

Jeres rolle undervejs

En typisk opgavefordeling er, at I leverer manuskripter omkring det faglige indhold, herunder eventuelle “egne” fotos/illustrationer, som skal indgå. I skal på ingen måde finde alle illustrationer, som skal anvendes – bare dem af jeres egne, I gerne vil have med. De andre sørger vi for. I udnævner en koordinator, som er jeres tovholder og vores faste kontaktperson igennem processen.

Vores rolle undervejs

Vi hjælper jer med at disponere kurset, vi holder forfattermøde, vi giver konkret feedback og sparring til de enkelte manuskripter, vi leverer den fulde tekniske produktion og opsætning af e-learning-kurset, og vi deltager ofte i den indledende implementeringsfase for at sikre, at kurset får et aktivt liv hos jer. Vi udnævner ligeledes en fast kontaktperson/koordinator hos os.

Tidshorisont for udvikling af kurser

Et typisk forløb for udvikling af et kursus varer cirka 3 måneder fra start til slut – det kan gøres hurtigere, hvis der er behov. Vi laver en fælles tidsplan for de forskellige del-leveringer, så alle ved, hvad der forventes og hvornår.