Vi elsker at lave e-learning

– men ligesom med alt andet i livet, kan man engang imellem godt synes, det er noget bøvl. Når vi har det sådan, så tager vi en rundtur i vore evalueringsdatabaser, og kigger på alle de positive tilbagemeldinger, kurserne får. Armene kommer op, smilet kommer frem, og vi er fuldstændig klar igen.

Efterhånden har vi i tusindvis af tilbagemeldinger. Dette er bare et lille udpluk:


Intro til Ældreservice

Jeg føler mig helt sikkert bedre rustet. Det er helt tilpas, det går hverken for hurtigt eller for langsomt. Jeg synes, det er smart.

- Medarbejder i Område Nord


I-sikkerhed

Nemt og overskueligt kursus. Tak for det. Dejlig video i starten. Et frisk pust. Og søde illustrationer. Alt i alt rigtig godt. Flere af disse kurser og andre emner tak.

- Medarbejder i Job og Velfærd


Sygefravær

Det var godt med så mange nyttige informationer på en gang. Ligeledes gav det mulighed for at printe skema ud, som fremover skal bruges i forbindelse med sygefravær. Et stærkt træk fra kommunens side af. Mener det bør gentages om 6 mdr. for hele tiden at følge op på retningslinjer/ vejledninger for ledere i kommunen. Tak.

- Leder i Børn og Uddannelse


Intro til Ældreservice

Min frygt for denne måde at blive introduceret på, og komme igennem programmet, må siges at være unødvendig. Det er en god og forståelig måde at få viden omkring min arbejdsplads på, og ja, som der bliver sagt til sidst, det er en spændende arbejdsplads. Jeg har været dybt koncentreret fra først til sidst.

- Medarbejder i Distrikt Fjord


Intro til nye medarbejdere

Rigtig godt introduktionskursus. Man husker meget mere, når det bliver præsenteret visuelt, og med en lille quiz til slut.

- Medarbejder i Økonomi og Personalestaben


Sygefravær

Fantastisk godt og brugbart og helt perfekt i en travl hverdag, hvor man individuelt har mulighed for at tage kurset.

- Leder i Intern Stab