E-learning har været med til at nedbringe sygefraværet

25-09-2013 - Marianne Hvid

Sønderborg Kommune lå i 2011 på en 72. plads på listen over kommunernes sygefravær.

Sønderborg Kommune lå i 2011 på en 72. plads på listen over kommunernes sygefravær. Det besluttede de sig for at gøre noget ved.

Der blev indgået en samarbejdsaftale mellem ledere og medarbejdere, og de fælles retningslinjer blev blandt andet udgivet i en lille pjece, som blev delt ud til alle. Men også i Sønderborg sker det, at en pjece lige så stille finder vej hen i en bunke med andre pjecer, som skal læses en dag, hvor der er tid. Og ja, så kommer pjecen i konkurrence med alt muligt andet, og med tiden er der risiko for, at den bliver glemt.

Lederne har en opsøgende og aktiv rolle i samarbejdsaftalen, og det blev derfor besluttet, at alle ledere skulle undervises i god håndtering af sygefravær. Lederne har en travl hverdag, og det var oplagt at tænke i alternativer til de traditionelle fremmødekurser. Pjecens indhold blev forvandlet til god e-learning, og det modul fik vi i Guide2know æren af at udvikle.

Direktionen besluttede, at modulet var obligatorisk for alle kommunens godt 300 ledere. Modulet blev lagt op i et LMS og der var løbende opfølgning. Lederne gav både modulet og den effektive metode rigtig gode tilbagemeldinger.

E-learning-modulet var én af i alt tre indsatser. Sønderborg Kommune ligger nu på en 19. plads på sygefraværslisten - succesen er i hus!

Læs mere om modulet i god håndtering af sygefravær her