Kan man lære for meget om demens?

27-11-2018 - Flemming Nielsen

"USE" er en huskeregel til at forankre viden om demens, som gavner alle demens-involverede parter

Svaret er i sig selv nemt at svare på – selvfølgelig ikke. Men måske kan vi sikre, at den viden vi får, hænger bedst muligt fast, så medarbejderne omsætter det, de lærer til gavn for borgerne og deres pårørende.

Så hvordan sikrer vi, at medarbejderne i sundhedsvæsnet – uanset, hvor de arbejder – har tilstrækkelig viden til at hjælpe og støtte?

Den del har regeringen og folketinget også forholdt sig til via den nationale demenshandlingsplan. Den indeholder blandt mange initiativer ønsket om, at alle landets 98 kommuner skal være demensvenlige – og der er ligeledes afsat puljemidler til medarbejdernes kompetenceudvikling.

På lærings- og kompetenceudviklingsområdet er der allerede sket rigtig mange gode ting. Jeg kan nævne indsatser som fx nedbringelse af magtanvendelse, Eden Alternatives grundlæggende tilgang til demens, Nationalt Videnscenter for Demens’ aktiviteter og mange flere.

Mange kommuner og sygehuse er lige nu i gang med at planlægge og afvikle kompetenceudvikling for sundhedspersonalet i demens.

Men for nu at anvende ressourcerne, så de giver mest mulig gavn, vil jeg her slå et læringsmæssigt slag for i den sammenhæng at tænke i USE!

Jeg beklager, at jeg må anvende endnu en forkortelse, og at den ikke relaterer sig til en autoriseret teori. Den er for mig bare en god huskeregel til at sikre, at læring bliver formidlet og implementeret, så den bliver langtidsholdbar og forankrer sig i praksis.

USE går i al sin enkelthed ud på at tænke i læring ad flere kanaler. Der er nemlig masser af evidens for, at læring afholdt som fx almindelige fremmødekurser ikke i sig selv gør den store forskel, og det er her USE kommer i spil.

U – står naturligvis for undervisning fx via den klassiske fremmødeundervisning. Her får du kombineret formidling af viden med dialog. Det giver rigtig god mening, og der er masser af gode og kompetente undervisere i netop demens fx Tom Kitwood, Jane Verity og mange andre.

S – står for sparring og sidemandslæring – også kaldet ”bedside learning”. Dvs. læring i praksis, hvor en kollega eller faglig nøgleperson kan give sparring og feedback i konkrete situationer. I kommunerne har vi fx kompetente demensnøglepersoner eller demenskoordinatorer, som kan være med til at skabe gode læringssituationer.

E – står for e-learning. Her får du mulighed for at formidle faktuel viden, som dels kan anvendes før en klassisk undervisningssituation, dels ”bedside learning” eller som refleksionsbearbejdning og repetition efterfølgende.

Det er netop her, at fx ABC Demens-modulerne fra Nationalt Videnscenter for Demens kommer i spil. Det er en række generelle gratis moduler, og de kan med fordel kombineres med nogle egne udviklede lokale moduler. På den måde sikres sammenhængen mellem den generelle viden om sygdommen over til de lokale indsatser og demensstrategi.

Lige præcis et sådant USE-forløb har Herning Kommune etableret, og jeg er helt sikker på, at det giver god og langtidsholdbar læring, der vil skabe gode langsigtede resultater.

Resultaterne dels fra Nationalt Videnscenter for Demens og Herning Kommune, kan du høre mere om via det webinar, som WelfareTech faciliterer den 10. januar 2019.

Se mere på blandt andet WelfareTechs egen og de øvrige deltageres hjemmesider og LinkedIn-sider.

Links:

Sundheds- og Ældreministeriets Nationale Handlingsplan

Nationalt Videnscenter for Demens

Herning Kommune om demens