Digitalt læringsmodul i de 12 sygeplejefaglige problemområder

I vejledningen om de sygeplejefaglige optegnelser står, at ”det som minimum skal fremgå af journalføringen om den sygeplejefaglige pleje og behandling, at der er taget stilling til, om patienten har potentielle og/eller aktuelle problemer indenfor de 12 sygeplejefaglige problemområder”.

I praksis vil det ofte være en sygeplejefaglig person, der laver denne faglige stillingtagen. I store dele af sundhedsvæsnet fx på sygehuse, plejehjem og i hjemmeplejen er der sygeplejefagligt personale til rådighed – men reglerne gælder jo fx også på de offentlige og private tilbud på handicap- og psykiatriområdet – og her er der ikke altid direkte adgang til sygeplejefagligt personale.

For at få værdi ud af arbejdet med de 12 problemområder, er det mindst lige så vigtigt, at alle medarbejdere, der er i kontakt med borgeren, er i stand til at observere, dokumentere og videregive viden til det sygeplejefaglige personale, når der sker ændringer i borgerens tilstand.

Den ufaglærte sommerferievikar, SOSU-hjælperen, pædagogen og andre, som ikke har en sygeplejefaglig baggrund, skal derfor også have en basal viden om problemstillingerne for at kunne bidrage. Det er denne basale viden, modulet fokuserer på. 

Læringsmodulet er fuldspeaket og så brugervenligt opbygget, at alle kan være med  – uanset læse- og IT-færdigheder. 

Inspiration til videre læsning: De 12 sygeplejefaglige problemområder – der er behov for flere niveauer

  Åbn produktblad
  Bestil præsentation