Hvorfor skal dokumentation være så kompliceret?

16-10-2019 - Flemming Nielsen

Flemming Nielsen, Guide2knows fagkonsulent, dykker ned i udfordringerne ved kravene om dokumentation i sammenhold med medarbejdernes faglige niveauer

Først det kedelige, men samtidig grundlaget – nemlig lovgivningen/vejledningen (i uddrag):

Sygeplejersker og SOSU-assistenter har journalføringspligt (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.). Ifølge Sundhedsstyrelsens omfatter det ordnede optegnelser. Det er optegnelser om den sygefaglige pleje og behandling af den enkelte borger/patient. Men reglerne gælder ikke kun de autoriserede – når en sundhedsfaglig opgave delegeres til en ikke autoriseret, følger journalføringspligten opgaven, og det gør, at der er mange, der lige pludselig skal have styr på dokumentationshåndværket.

Formålet med journalføringen er at sikre kontinuitet, sammenhængende borger/patientforløb, herunder sikkerhed og kvalitet i forbindelse med plejen og behandlingen. Det skal bidrage til, at personalet kan registrere og genfinde relevante oplysninger med henblik på kommunikation både inden for egen faggruppe og tværfagligt.

Ingen kan være uenig i, at formålet giver mening – udfordringen ligger i at få det gjort og dét ikke mindst i en ensartet og brugbar kvalitet.

Læs også første artikel i serien: De 12 sygeplejefaglige problemområder - der er behov for flere niveauer

Min erfaring er, at det i praksis er svært for mange. Jeg har ofte hørt indvendinger som ”Hvorfor så detaljeret?”, ”Jeg ved ikke, hvor jeg skal dokumentere”, ”Jeg har ikke tid”, ”Jeg har ikke mulighed for at komme til en PC” osv. Vi kunne også kalde det undskyldninger - men jeg er sikker på, at der ligger andre ting bag.  

  • En udfordring er, at det oprindeligt er en systematik og et sprog, der er født i den sygeplejefaglige verden. Det er derfor ikke nødvendigvis noget, der ligger lige for fx i den sociale og pædagogiske verden eller hos SOSU-hjælperen.
     
  • En anden udfordring er, at det for mange er forbundet med en usikkerhed at skulle formulere sig på skrift. Nogle er endda direkte hæmmet af, at de har svært ved at læse og stave.


I mit nuværende job som fagkonsulent taler jeg en del om læring med mange, og i forhold til emnet ”Dokumentation” hører jeg ofte noget i retning af: ”Nu afsætter vi en god sjat penge, og så sætter vi alle medarbejdere på skolebænken eller ned i IT-lokalet. Og når de så har fået fra 1 til 5 dages undervisning, så må de have lært nok til, at tingene kommer til at fungere!”.

Men så enkelt er det desværre bare ikke.

Læringen er nødt til at tage hensyn til den enkeltes læringsmæssige forudsætninger: Når et nyt ”sprog” skal læres, er det vigtigt at tænke i læring over tid og ad flere kanaler – og her kommer blended learning igen til sin ret.

Blended learning er en kombination af digital læring og forskellige tilstedeværelsesaktiviteter – og bliver tiltagene serveret over en passende tid og med den rette timing, vil sammensætningen naturligt understøtte de forskelliges læringsbehov. Herudover vil der med den digitale læring også være et værktøj til rådighed, som kan bruges både til repetition og som led i introduktionen af nyansatte.  

Flemming Nielsen ser flere "bump på vejen", som vi kan hjælpe med at udjævne. I den næste artikel i rækken om de 12 sygeplejefaglige problemområder fortsætter emnet om læring, når det fx drejer sig om kompetenceløft. 
 

Læs sidste artikel i serien: Dokumentation - tænk systematisk og et skridt frem!