E-learning i hverdagen

Vi har efterhånden erfaret, at e-learning og digital læring er blevet en mere udbredt metode til at videndele og som understøtter kompetenceudviklingen.

Vi ser en stor forskel i forhold til brugen af e-learning i organisationerne. Der er flere faktorer, som er årsagen til forskelligheden:

  • Hvilket faglig område drejer læringen sig om?
  • Er e-læringen et dialogisk eller instruktionelt værktøj?
  • Indgår e-læringen som en del af et uddannelsesforløb eller er den et uddannelsesforløb i sig selv?
  • Hvem er målgruppen?


I et forsøg på at indfange eksempler på brugen af e-learning-kurser, vil vi løbende undersøge vore kunders tilgang til digital læring i en organisation.

Stress: Vi må da kunne snakke om det?

24-06-2019 - Marianne Hvid

Verdenssundhedsorganisationen WHO forudser at stress og depression vil blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Hillerød Kommune bryder med tabuet og er fælles om stress

Alle ved et eller andet om stress – de fleste har haft det inde på livet i en eller anden form.

Komplekse fænomener som fx stress opleves og forklares derfor også på mange måder: En måde at sikre en bedre forståelse af det, der bliver berettet om, er blandt andet et fælles sprog mellem den fortællende og de lyttende.

Hillerød Kommune har via en omfattende stressindsats, skabt et fundament for at kunne italesætte stress og få et fælles sprog om emnet - og et helt centralt element i det er e-learning. 

 

En (økonomisk) tung opgave kunne gøres lettere
Lone Bank Weltz, projektleder for stressindsatsen i Hillerød Kommune, så en udfordring i at skulle sende alle kommunens 4.500 ansatte på kursus i forebyggelse og håndtering af stress. Men ikke desto mindre er stress et vitalt emne, som er blevet prioriteret i Hillerød Kommune.

Hvor selve gennemførelsen af e-læringen i mange tilfælde er individbaseret, er det samtidig et værktøj til massekommunikation: Alle får den samme referenceramme – og det sikrer også et fælles sprog om stress. Det var en af grundene til, at Hillerød valgte det digitale medie til at understøtte deres prioritering.

En anden grund var økonomien: Det kunne bedre betale sig at udvikle et e-learning-modul ud fra de samme principper og med de værktøjer, som et fremmødekursus også ville indeholde. Det er dyrt at tage så mange medarbejdere ud af driften, fordi den tabte arbejdstid også er en omkostning. 

 

E-learning hjælper ansatte til at kunne tale om stress 
I e-learning-verdenen taler man om to begreber – instructional design og didaktisk design:

Traditionelt set er e-learning udviklet efter principperne i instructional design, hvor læringen foregår som monologiske instruktioner, og hvor læringsmålene ofte er enkle og specifikke.

Didaktisk design er et bredere begreb, som også inkluderer mange af principperne fra instructional design, men det baserer sig i højere grad på den, der skal lære noget: Hvad skal de undervises i; hvorfor og hvordan?

I Hillerøds tilfælde baserede de deres e-learning på det didaktiske design, hvor de i høj grad inddrog bl.a. refleksionsspørgsmål på både individ- og gruppeniveau, videointerviews med tidligere stressramte kolleger og lavpraktiske værktøjer til bl.a. at kunne spotte stress.

Med Fælles om stress har Hillerød Kommune skabt et dialogbaseret e-learning-modul, som kan bruges i flere sammenhænge:

  • Forebyggelse af stress
  • Håndtering af stress
  • Inspirationsmateriale (pluk-selv)
  • Materiale til en hel kursusdag
  • 1-til-1 samtaler eller gruppeundervisning
     

I Hillerød Kommune er det vigtigt at understrege, at stress er et fælles ansvar, hvor dialogen bærer frugt. Indholdet er derfor opbygget således, at det fokuserer på det fælles ansvar i stedet for en traditionel individ-tilgang. 

 

Hvordan bliver dialogen om stress implementeret ude i kommunens afdelinger 

Det er et krav, at personalegrupperne skal have en dialog om stress, og hvor e-læringen er inspiration til det videre arbejde. De kan udvælge nogle emner eller afsætte hele dage til dialogen. De kan plukke i indholdet, så det passer til det enkelte teams særlige behov eller udfordringer” siger Lone Bank Weltz.

I projektets opstart gennemgår arbejdsmiljørepræsentanter og -ledere Fælles om stress på en supplerende arbejdsmiljødag. Her drøfter de bl.a., hvordan de vil bruge e-læringen i deres afdelinger.

I samråd med afdelingernes lokale MED-repræsentanter, træffer de så den endelige beslutning om hvordan e-læringen skal anvendes lokalt. Lone Bank Weltz påpeger også vigtigheden i at opdele afdelingerne i mindre teams:

Der er større chance for, at indsatsen bliver timet respektfuldt overfor afdelingernes daglige drift. Det kan være en alt for omstændelig proces at planlægge en hel kursusdag til fx 30 medarbejdere i decentrale afdelinger som fx skoler og i daginstitutioner.

Et eksempel på en lokal udrulning
En personalegruppe på syv personer har holdt et udvidet teammøde, hvor de gennemså hele modulet. De besluttede herefter, at de fremover afsætter 1 time på de kommende teammøder, hvor de så vil gå i dybden med ét emne ad gangen.

På hvert teammøde udvælger de nu et emne, som de ser i fællesskab – og som de efterfølgende drøfter ud fra refleksionsspørgsmålene og de tilhørende øvelser. Afslutningsvist samler de op, og på denne måde får de over tid bygget en solid forebyggelses- og håndteringsplan for hvem, der gør hvad på hvilket tidspunkt i forhold til stress i deres team. 

 

Videre læsning om Fælles om stress og inspiration 
I det tidlige forår skrev Lone Bank Weltz artiklen “Kan vi bruge e-læring til at forebygge og håndtere stress” (2019). I artiklen kan du læse mere om kommunens tilgang til stress, og du får også et indblik i modulet i et videouddrag.