"De 12 sygeplejefaglige" – et væsentligt element i den grundlæggende pleje

05-03-2020 - Flemming Nielsen

Fremfærd Sundhed & Ældre går tilbage til "rødderne" og fokuserer på den grundlæggende pleje. Nytter "øget specialisering" noget, hvis der ikke er styr på det basale?


Fremfærd Sundhed & Ældre, samarbejdet mellem det offentlige og en lang række faglige organisationer, har for de kommende år formuleret en række mål for en styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen.
 

De udvalgte fokusområder er:

  • Revitalisere værdien og synliggørelsen af den grundlæggende pleje
  • Styrke forebyggelsen og arbejde for at mindske antallet af indlæggelser og genindlæggelser for især ældre medicinske borgere og borgere med kronisk sygdom
  • Fremme den rehabiliterende tilgang i plejen for at gøre borgeren i stand til at mestre eget liv
  • Sikre arbejdsorganisering og faglig stolthed, så vi arbejder for, at alle potentialer realiseres


Jeg er her særligt optaget af første punkt.

Det er jeg, fordi den grundlæggende pleje udføres af mange forskellige medarbejdergrupper med vidt forskellige og nogle gange begrænsede faglige forudsætninger.

Paradoksalt nok, er det ofte disse medarbejdere, der har den største berøringsflade med borgeren, uden samtidig at have de bedste faglige forudsætninger for at følge borgerens forløb og udvikling.
 

De kommende år vil der være behov for både at øge specialiseringen for at kunne modtage borgere fra sygehusene så hurtigt som muligt efter sygehusindlæggelse - og på den anden side at have styr på den basale pleje.

Grundlæggende pleje er jo mange ting – og varetages af mange forskellige.

Nogle har det som en del af deres uddannelse, som fx sosu-medarbejder eller sygeplejerske. Andre varetager det uden, at de nødvendigvis har lært det via en uddannelse. Det gælder fx pædagogisk uddannede, som arbejder med borgere, der har behov for pleje, samt ufaglærte, dels på plejeområdet, dels det pædagogiske område.
 

Men hvad er grundlæggende pleje?

Populært sagt, handler det om al den pleje, som en borger i en stabil tilstand, der modtager hjælp, har behov for. Det er fx hjælp til bad / sengebad, almen hudpleje, tandbørstning / protesepleje og meget mere.

I sammenhæng med den praktiske, grundlæggende pleje er der elementer, som er meget vigtige for helheden og sammenhængen omkring borgeren. Det gælder fx observation, dokumentation og deraf afledte handlinger.  
 

Hvad nytter det, at borgeren får hjælp til den grundlæggende pleje, hvis ikke medarbejderen er i stand til at se – og efterfølgende handle på ændringer i borgerens tilstand?
 

Der findes flere sundheds- og sygeplejefaglige teoretikere, der har beskrevet, hvad der bør observeres m.m. Men der er også et sæt konkrete regler, der skal følges – som i øvrigt også giver god mening. Det er beskrevet i Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser.

Disse regler vedkommer alle uanset faglig baggrund, der varetager den grundlæggende pleje uanset, om det er i hjemmeplejen, på plejehjem, eller i et botilbud for fx borgere med senhjerneskade eller udviklingshæmning. De sikrer systematikken i observationer – og er grundlaget for den røde tråd omkring borgerens situation.
 

Et element i vejledningen handler om de 12 sygeplejefaglige problemområder. Og trods navnet, gælder det alle, der er involveret i en borgers pleje.

Så revitalisering af værdien og synliggørelsen af den grundlæggende pleje, som Fremfærd Sundhed & Ældre så flot sætter i fokus, handler både om at sikre de konkrete færdigheder hos medarbejderne, men også viden om – og kompetencen til – at observere og dokumentere med fokus på de 12 sygeplejefaglige problemområder, samt sidst og ikke mindst handle på det.
 

Kilde: ”Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen”; Fremfærd Sundhed & Ældre 2019-2021


Læs også: De 12 sygeplejefaglige problemområder – der er behov for flere niveauer

Læs mere om vores læringsforløb i god håndtering af medicin