Fra iværksætter til lønmodtager – når hjertebarnet flytter hjemmefra

16-01-2020 - Marianne Hvid

Hvordan er det nye Gyldendal-liv? Det korte svar er "Godt". Det lange svar indeholder langt flere tanker og oplevelser, som Marianne har skrevet en lille artikelserie om.

Jeg har i juleferien haft lidt tid til at reflektere over spørgsmål, som jeg ofte har fået her igennem det forgangne år.
 

Hvordan går det?

Har I fortrudt, I har solgt?

Er I blevet spist af den store? 
 

Spørgsmål der selvfølgelig alle relaterer sig til, at vi i maj 2018 blev opkøbt af Gyldendal, og i dag er et datterselskab i den store forlagskoncern.

Og det er faktisk svært at svare på – specielt mens alt er nyt og ukendt.

Nu er der gået godt 18 måneder, og det er blevet hverdag. Der er dermed skabt et grundlag for at kunne svare, og det er ikke blevet til mindre end tre artikler. Hvis juleferien havde været længere, var det nok endt som en hel bog. Det skal I forskånes for – i stedet kommer her første del – den personlige. 😊
 

Det har været overvældende, at en spiller som Gyldendal pludselig blev en del af vores liv. Ærligt – vi var beærede over, at det store kendte forlag fik øje på os og kunne se værdien og potentialet i det, vi havde skabt – og det skulle vi lige lande ovenpå. 

For mig har det jo bl.a. betydet, at jeg har skiftet livet som iværksætter og selvstændig ud med at være lønmodtager.

Jeg er i dag ansat som direktør i datterselskabet, og der kommer hver måned en fast løn og en bonus, hvis jeg gør det godt.

Det er selvfølgelig ganske rart - men jeg kan mærke, at den del ikke er så vigtig for mig. For vi fik også smør på brødet, da indtægtskilden var mindre stabil – og jeg har igennem årene som selvstændig gang på gang erfaret, at jeg nok skal finde en vej, når det kniber.

Økonomi, pensionsordninger og andre tryghedsskabende foranstaltninger har livet som selvstændig efterhånden givet mig et ret afslappet forhold til. Det skal nok gå alt sammen, hvis bare vi bærer os nogenlunde fornuftigt ad.

Men en ting er dog rart…

Jeg er holdt op med at tjekke saldoen på kassekreditten, som det første hver eneste morgen, når jeg slår øjnene op. Det har jeg gjort i samtlige af mine 10 år som selvstændig, og det er ikke en inspirerede måde at starte dagen på. 
 

Hvordan går det så med engagementet?

En af mine forcer er, at jeg er en god trækhest – også til de lange seje træk. Men jeg var alligevel lidt spændt på, om jeg stadig ville brænde lige så meget for at drive og udvikle Guide2know nu, hvor det ikke længere var vores eget.  

Hånden på hjertet – her er der ingen forskel.

Guide2know vil altid være mit hjertebarn.

”Barnet” er bare blevet større og er flyttet hjemmefra, og i hverdagen tænker jeg ikke over, hvem der er ejer.

Vi er i dag der, hvor jeg drømte om, vi skulle hen. Vi er 18 medarbejdere, der arbejder og gør os umage – vi er blevet markedsledende på det kommunale område. Det gør mig glad langt ind i sjælen!

Der er stadig ekstremt meget arbejde i at få det hele til at lykkes, og jeg arbejder fortsat langt mere end ”normalen”.

Skal du da blive ved med det?

Nej, det skal jeg selvfølgelig ikke. Men selvom Guide2know er ved at være veletableret, så er virksomheden bare heller ikke så moden, at den kan selv. Vi er en god håndfuld, der enten har været med længe, eller som sidder på nogle nøgleposter – og selv om ingen er uundværlige – er her noget, vi skal arbejde videre med.

 

Der er altid plads til lige lidt mere

Hvor længe skal du selv være med ombord?  bliver jeg også tit spurgt, og det kan jeg simpelthen ikke svare på. Jeg kan blot sige, at jeg forhåbentligt skal være med længe endnu. Jeg er på ingen måde færdig med at finde ud af, hvad vi kan drive det til. 

Når det er sagt, er mit nytårsforsæt i Guide2know alligevel at have et målrettet fokus på at gøre barnet endnu mere selvstændigt og mindre personafhængigt. Det skylder vi kunderne, ejerne og ikke mindst os selv.

En rejse fra nul til her, hvor vi er i dag, har krævet mange forskellige gangarter. Og det vigtigste jeg tager mig med fra den rejse er, at det er altafgørende at have evnen og viljen til at tilpasse sig – og en forståelse for, at det ofte betyder, at man må sætte sig selv i anden række.

En virksomhed, som er på vej fremad, får hele tiden nye behov – og de skal løbende løses med rettidig omhu. Det må ikke ske ud fra, hvad der er mest bekvemt for en selv. Hvis det sker, bliver man selv stopklodsen for den videre udvikling. 

I næste artikel kommer jeg rundt om, hvad det nye familieskab konkret har ført med sig i Guide2know.


_____________________________________________________________

Blogindlægget er første del af Marianne Hvids føljeton, der gør status efter Guide2know er blevet købt af Gyldendal. For hvad har det haft af betydning for firmaet og for Marianne selv?

Du kan læse den næste artikel her:​ Spiste den store så den lille?